Det bankede på døren

Ih, jeg elsker, når det banker på døren. Jeg elsker at få gæster. Og vejret var så godt, mit humør ditto. Og så var det bare ham eks'en, der kom for at få sine glemte sager. Mine følelser for ham begrænser sig foreløbig til at være skidesur, skuffet og røvrendt (i overført betydning, vel at mærke). Så jeg gik direkte i offensiven og fortalte ham alle de ting, som jeg løbende havde været mere eller mindre (for det meste mindre) irriteret over i vores forhold, og som jeg havde svoret, jeg ville holde for mig selv, fordi vi skulle være sammen i 100 år, os to. De to største sandheder er nok, at jeg var skuffet over aldrig at være blevet lukket ind i hans liv og møde venner, familie etc, og den anden, at jeg syntes, at han ikke havde været nok på for at holde forholdet levende. Nå. Det er trist, at det ikke kunne være os to, men det er da godt, at min netdatingprofil virker efter hensigten. Jeg skriver sammen med en sød fyr nu, som jeg også havde skrevet en smule frem og tilbage med før jeg mødte min nuværende eks.